For ALECTIA handler bæredygtighed om, at vi medtager hensynet til både de sociale, miljømæssige og økonomiske ressourcer for at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø. Vi skal med andre ord tage ansvar for resultatet af vores nutidige handlinger, der rammer en anden, til en anden tid og et andet sted. Både nu og i den fjerne fremtid.
I al den tid der har været privat erhvervsliv, har virksomhedernes fokus været økonomisk vækst. Mange virksomheder har i de seneste årtier suppleret det økonomiske vækstfokus med en øget bevidsthed om virksomhedernes sociale og miljømæssige ressourcer. Både udnyttelsen af dem og ansvaret for dem. Den øgede opmærksomhed på konsekvenserne spænder lige fra det enkelte individ til hele samfundet og miljøet. Der er altså ikke mange i dag der ved fuld fornuft vil tale imod en bæredygtig udvikling.
ALECTIA integrerer bæredygtighedsaspekter i forhold til mennesker, vand, klima og miljø. Bæredygtig tankegang handler om at tænke langsigtet. Vi tror på, at robust bæredygtighed kommer ved at skabe løsninger som giver en langsigtet positiv bundlinje indenfor miljøområdet, det sociale område og inden for det økonomiske område. Der skal med andre ord være god forretning i at skabe bæredygtighed.
I ALECTIA arbejder vi ud fra den overbevisning, at virksomhederne selv, med støtte fra os, definerer deres egen bæredygtighedsprofil ud fra, hvad virksomhederne selv ser som årsagssammenhænge og konsekvenser samt deres markedsmæssige og samfundsmæssige forhold.
ALECTIA ser bæredygtighed som omfattende hele leverancekæden og både den daglige drift og de store investeringer, der foretages fra tid til anden.