Arbejdet med CSR (Corporate Social Responsibility) eller samfundsansvar er blevet et vigtigt konkurrenceparameter i forhold til forbrugere, investorer samt tiltrækning og fastholdelse af de bedste medarbejdere. Hertil kræves en målrettet og strategisk indsats som ALECTIA kan rådgive om og bidrage til igennem samarbejde. Ansvarlig leverandørstyring er blot et blandt mange mulige indsatsområder i en CSR-strategi, hvor politikken må fastlægges ud fra strategiske og forretningsmæssige hensyn.
Ansvarlig leverandørstyring
Etisk eller ansvarlig leverandørstyring handler om at gøre sine leverandører opmærksomme på de værdier og standarder man forventer, de lever op til inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø, og korruption - og et system til at kontrollere dette. ALECTIA tilbyder rådgivning om ansvarlig leverandørstyring, herunder risikovurderinger, tilsyn, audits og struktureret opfølgning på handleplaner. Som følge af globaliseringen er det ikke nok at se på den nationale del af værdikæden. Fokus er ikke mindst på produktioner i den 3. verden, hvor varer ofte fremstilles langt fra organiseret kontrol, men også hjemlige forhold under kritisk og etisk bevågenhed. Hensigten med ansvarlig leverandørstyring er også gennem samarbejde og videnoverførsel at hjælpe til med forbedringer og udvikling af kapabilitet hos leverandøren.
Supply Chain Management
Ligesom image er blevet et tema for risikovurderinger er SCM ikke blot et spørgsmål om afvejning af økonomiske omkostninger, kvalitet og service. CSR som indeholder klima, miljø og socialt ansvar er blevet integrerede parametre som ALECTIA kan tilbyde i sin rådgivning om bæredygtig supply chain management.