ALECTIA vinder konkurrence om ny forskerby ved universitetet i Odense

Printvenlig side | Send som link

ALECTIA har sammen med C.F. Møller Architechts og landskabsarkitekt SLA vundet rådgivningsopgaven med et af de største enkeltstående byudviklingsprojekter i Odenses historie: Den nye forsker- og videnby ved SDU.

Statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme har stået i spidsen for konkurrencen, der er gennemført som parallelle opdrag med deltagelse af seks teams.

Udgangspunktet var forskellige succeskriterier som bl.a. byliv, fleksibilitet, naturværdier, udbygning i etaper. Desuden var der formuleret en række konkrete bæredygtighedskrav i samarbejde med Odense kommune. I forbindelse med emnet bæredygtighed har ALECTIA bidraget med mange idéer og input, som er taget med i det vindende konkurrenceforslag.

Projektet indeholder bl.a. en strukturplan for den store grund, som den nye bydel skal ligge på. Det indeholder bl.a. en forsker- og videnpark på ca. 100.000 m2 og et lige så stort portalområde til universitetet. Forsker- og videnparken skal indeholde lokaler til kuvøsevirksomheder, nystartede virksomheder, veletablerede virksomheder, fyrtårnsvirksomheder samt service- og konsulentvirksomheder.
Området skal udbygges i etaper. Fuldt udbygget regner Freja Ejendomme med, at der er investeret 3-4 mia. kr. i området.

Det næste trin bliver at videreudvikle konkurrenceforslaget med henblik på at få udarbejdet en lokalplan for arealet i samarbejde med kommunen, ligesom Freja vil inddrage områdets øvrige interessenter. Hvis arbejdet skrider frem planmæssigt, kan byggeriet begynde om ca. 1½ år, og inden år 2020 vil der være bygget 75.000 m2.

 

Mere information - kontakt

Forretningschef, Buildings
Kirsten E. Henriksen
Tel: +45 40 20 32 46
E-mail: keh@alectia.com




ALECTIA A/S, Teknikerbyen 34, 2830 Virum, Denmark, tel. +45 88 191 000, info@alectia.com