Med etablering af forretningsenheden ALECTIA Food træder ALECTIA ind i et vigtigt markedssegment inden for den globale fødevareindustri, nemlig kød- og fiskeindustrien. Med stærke kompetencer inden for mejerier og bryggerier opnår ALECTIA en unik position som international fødevarerådgiver, baseret på danske traditioner inden for fødevarer.

Med opkøbet af Tano FoodCon Group styrker ALECTIA sin position som den førende rådgiver til den danske og internationale fødevaresektor. Opkøbet sker som et led i ALECTIAs vækststrategi og er ALECTIAs ottende siden 2005.

Tano FoodCon Group består af virksomhederne Tano Food Consult og Dan Knowhow i Danmark samt FoodCon i Norge. Tano FoodCon Group leverer rådgivningsydelser til den danske og internationale kød- og fiskeindustri.

Rådgivningsydelserne spænder fra traditionel ingeniørrådgivning til specialrådgivning relateret til fødevareindustriens produktionsprocesser, herunder forhold omkring hygiejne og fødevaresikkerhed. Halvdelen af Tano FoodCon Groups omsætning hentes fra internationale projekter.

Læs mere her

 

 



ALECTIA A/S, Teknikerbyen 34, 2830 Virum, Denmark, tel. +45 88 191 000, info@alectia.com