Danmarks hurtigste super-computer klar på DTU
DTU indviede den 22. oktober 2009 deres nye supercomputer, Niflheim. ALECTIA er eksperter inden for rådgivning om serverrum og har været med som rådgiver om indretning og projektering af installationer – herunder køling, el og sikringsanlæg.
Landets kraftigste computer står nu på Danmarks Tekniske Universitet. Niflheim computeren kan udføre over 45 billioner (45.000.000.000.000) regnetrin i sekundet og skal bruges til at udvikle den teknologi, der skal anvendes i fremtidens bæredygtige energiforsyning. Den nye supercomputer kræver et permanent afkølet serverrum, så anlægget ikke bliver overophedet, hvilket ALECTIA har rådgivet om.

Til november offentliggøres top-500 over verdens kraftigste supercomputere, og DTU forventer, at deres nye supercomputer gør, at Danmark denne gang er med på listen.
ALECTIA og DTU’s samarbejde går langt tilbage
ALECTIA har gennem adskillige årtier fungeret som rådgiver for DTU, og faktisk går samarbejdet helt tilbage til 1960’erne, hvor DTU blev opført.
Samarbejdet har bl.a. budt på spændende renoverings- og driftsopgaver samt nybyggerier, herunder etablering af Center for Electron Nanoscopy, der betegnes som verdens bedste mikroskopfacilitet samt renrumsfaciliteterne MIC og Danchip.

ALECTIA har desuden rådgivet DTU om etablering af universitetets nye centralkøleanlæg, som har optimeret driftsforholdene og forsyningssikkerheden. Det nye centralkøleanlæg forsyner også det nye serverrum og sikrer de rette temperaturforhold til at supercomputeren kan køre under optimale forhold.
