2004-2007: ”Rådgivende ingeniørers udfordringer – Et praksisstudium i professionel service-innovation med fokus på materialers og menneskers betydning” af erhvervsspykolog Mads Bendixen, ALECTIA.

Afhandlingen er gennemført i et samarbejde mellem BYG DTU og ALECTIA (dengang Birch & Krogboe) og omhandler de udfordringer, en rådgivende ingeniørvirksomhed kan møde i arbejdet med nye ydelser. Projektet undersøger nogle innovationsinitiativer i praksis hos Birch & Krogboe. Via tre cases beskriver og diskuterer afhandlingen disse med en interesse for betydningen af vidensarbejdets materialer og medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø.

Første case er om en medarbejdergruppe, som skal integrere deres forskellige kompetencer med henblik på at udvikle og levere nye ydelser. Casen bidrager til at nuancere forsimplede diskussioner af, om projektarbejdsformen kan siges at være egnet til innovation eller ej. Anden case fortæller om et projekt til design og projektering af et byggeri med en dobbelt glasfacade. Den peger bl.a. på nogle måder, hvorpå tegninger i professionel service får betydning, som praksis udfolder sig. Den tredje case drejer sig mere om tekster end tegninger. I et stort projekt organiseret som et ’offentlig-privat partnerskab’ følger casen udarbejdelsen af udvalgte dokumenter til udbudsmaterialet. Her betones det, hvordan diskussionerne om disponeringer og formuleringer i teksten ledsages af et betydeligt logistiskarbejde med at ’time’ og koordinere koproducerede tekster.

Som et bidrag til aktuelle diskussioner i arbejdspsykologien om, hvad der belaster medarbejdere med store frihedsgrader i jobbet, undersøges ingeniørernes psykiske arbejdsmiljø, og en teori om den gode arbejdsdag fremstilles. Derpå kombineres interesserne for innovationsprocesser og psykisk arbejdsmiljø. Herigennem kan de mange hæmmende og fremmende aspekter fremhævet i casene suppleres med især følgende centrale pointe: På arbejdsdage præget af afbrydelser, utilregnelig arbejdsbelastning og ”ansvar under frihed” får bestræbelsen på at opretholde en vis planmæssig fremdrift ofte overtaget over forsøgene på at gå nye veje, somforstærkes, hvis ikke der er nogen faglig anerkendelse i udsigt.

Ligesom at afhandlingens primære empiriske pointer udspringer af, at et innovationsstudium og et psykisk arbejdsmiljøstudium kombineres, findes afhandlingens vigtigste teoretiske bidrag i mødet mellem aktør-netværksteori (ANT) og arbejdsmiljøpsykologi. Et arbejdsmiljøpsykologisk mantra om at give arbejderen mere indflydelse på egen arbejdssituation mister gennemslagskraft i forhold til ’den selvledede vidensarbejder’. I denne forbindelse leder de teoretiske diskussioner til en ANT-inspireret pointe om vigtigheden af at være ’godt forbundet’ frem for ’frigjort’, samtidig med at behovet for et begreb i ANT om ’overanstrengelse’ udpeges. Diskussionerne fører til en argumentation for en ’ikke-humanistisk ANT-tilgang’, som kan fungere i fremtidige studier som et alternativ til verserende posthumanistiske strømninger. Metodologisk set er afhandlingen resultatet af et studium, der søger at ’tage rodet alvorligt’ og betragte kvalitativ forskning som ’fremstillingsarbejde’. Med introduktionen af en ANT-tilgang til forskning i professionel service-innovation præsenterer afhandlingen en række utraditionelle bud på, hvordan vi kan forstå rådgivende ingeniørers (og formentlig mange andre vidensarbejderes) udfordringer.

Læs mere om projektet Rådgivning om trivsel for ph.d.-studerende på DTU her.