Emballeringsudfordringer i bryggeriindustrien

Emballering og lager er nogle af de mest omkostningstunge poster i et bryggeri – både mht. anlægs- og driftsinvesteringer. ALECTIA har hjulpet Scottish & Newcastle (i dag Heineken) med to vigtige emballeringsprojekter i Finland og Portugal.
Med ALECTIAs ekspertise og erfaring fra utallige projekter sikrer vi vores klienter de bedste løsninger på deres emballeringsudfordringer. Det gør vi ved at levere vedvarende, rentable løsninger, som sikrer optimal driftsstart, opsætning og ydelse – og ultimativt: en direkte positiv påvirkning af bundlinjen.
En finsk udvidelse
Det finske bryggeri Hartwall var en del af bryggerigruppen Scottish & Newcastle, som blev købt og splittet op mellem Carlsberg og Heineken. Takket være bryggeriets voksende succes var det nødvendigt at ekspandere og udvikle deres produktionsfaciliteter.
Hartwall (i dag ejet af Heineken) kontaktede ALECTIA, fordi bryggeriet havde brug for at få lavet en dispositionsplan. Målet med planen var at give et overblik over, hvordan man bedst muligt planlagde og udviklede den fremtidige ekspansion og den forbundne effekt på CAPEX og OPEX.
Det store projekt er nu i mål og en af fordelene ved projektet er dets langtidsvirkende positive effekt på bryggeriets aktiviteter i Finland; dispositionsplanen omfatter udviklingen af hele bryggeriet over en periode på 10 år, som vil gøre bryggeriet i stand til at forblive førende i den europæiske bryggeriindustri.
Tilsvarende udfordringer i Portugal
Som mange andre bryggeri i Europa har den portugisiske tapperivirksomhed Sociedade da Água de Luso (SAL) også oplevet et behov for at udvide produktionen, herunder at oprette yderligere faciliteter til emballering. SAL er en ledende producent af mineral- og kildevand i Portugal.
Bryggeriet kontaktede ALECTIA for at hjælpe SAL med en lang række opgaver for at nå det overordnede mål: at gøre plads til flere faciliteter og skabe vækst på det portugisiske marked. En af ALECTIAs roller i projektet er at levere ingeniørydelser og håndtere den nænsomme proces efter installeringen af det nye emballeringssystem. Systemet vil fungere under sterile fyldningsforhold og er planlagt til at køre med middel hastighed.
”At arbejde med ALECTIA i projekterne har været lærerigt. At give dem feedback på deres arbejde har hjulpet os med at justere vores krav og forventninger. For at blive accepteret lokalt var det nødvendigt for ALECTIA at skabe et højt troværdighedsniveau”, siger Oliver Goffin (daværende) teknisk direktør i Scottish & Newcastle.
For at finde de bedste løsninger for emballering udarbejder ALECTIA altid forslag baseret på grundige analyser af vores klienters situation. Mht. de to projekter har ALECTIA spillet en vigtig rolle i at definere bryggeriernes udfordringer og i at skabe løsninger, som skaber både øjeblikkelig og langvarig værdi.
