Harboøre Tange, har været stærkt forurenet med farlige sprøjtegifte i 50 år. ALECTIA har vist, at en unik jordforureningsmetode kan være nøglen til oprensningen.

Depotet ved Høfde 42 er én af Danmarkshistoriens største jordforureninger. Forureningen stammer fra 1950’erne, hvor slamholdigt råspildevand fra kemikalievirksomheden Cheminova og bekæmpelsesmidler indsamlet af Landbrugsministeriet blev deponeret ved stranden i en lavning mellem to klitrækker. Trods ambitiøse oprensninger i 1971 og igen 1981 er et område på 2 ha stadig forurenet med 170 tons af det stærkt giftige pesticid parathion samt 100 andre forureningsstoffer.

En unik jordforureningsmetode
Nøglen til oprensning kan være insitubasisk hydrolyse, en jordforureningsmetode, som så vidt vides aldrig tidligere er blevet anvendt. I al sin enkelthed går jordforureningsmetoden ud på at infiltrere store mængder lud (NaOH) i en række borehuller, ind til pH-værdien i undergrunden stiger til over 12. Stærkt basiske forhold spalter parathion til mindre skadelige og vandopløselige stoffer (hydrolyseprodukter), der kan oppumpes og behandles i et renseanlæg, inspireret af Cheminovas nuværende moderne spildevandsrensning. Efter endt hydrolyse neutraliseres pH i depotet, og restforurening nedbrydes ved tilsætning af mikroorganismer og ilt.

Jordforureningsdemonstration i pilotskala
I 2006 blev hele forureningsområdet indkapslet med en topmembran og en 14 m dyb spunsvæg til en pris på knap 30 mio. kr. Spunsen forhindrer udsivning til havet, mens en egentlig oprensning gennemføres. Sideløbende blev seks vidt forskellige oprensningsmetoder afprøvet, og basisk hydrolyse valgt til videre afprøvning.

ALECTIA har udført en oprensning i pilotskala for at demonstrere virkningen af basisk hydrolyse. Denne oprensningsdemonstration viser meget positive resultater. Tre måneder efter infiltration af 30.000 liter lud vidner store mængder af hydrolyseprodukter i grundvandet om, at parathion er blevet spaltet. Nu bliver fuldskalaoprensning skitseprojekteret.

Demonstrationen blev udført i samarbejde med firmaerne DGE og DHI for Region Midtjylland og Miljøstyrelsen. På basis af skitseprojektet vil myndighederne beslutte, om basisk hydrolyse skal gennemføres i fuldskala.

En særlig udfordring
Depotet ved Høfde 42 er særligt udfordrende på grund af dets giftighed, dets størrelse og de barske forhold ved Vesterhavet. Det kræver et sikkert arbejdsmiljø under oprensning, en lav pris per ton jord samt anvendelse af driftssikkert udstyr. Ved basisk hydrolyse spaltes parathion i undergrunden og skal derfor ikke håndteres. Metoden er desuden billig og har et lavt energiforbrug. Endeligt kan metoden anvendes uden specielt avanceret og sårbart udstyr. Det forventes derfor, at basisk hydrolyse lever op til de udfordrende krav.