Gør det rigtigt fra starten
Arbejdstilsynet udsteder forskellige typer af påbud. Nogle kan I i princippet selv løse, mens andre, de såkaldte rådgivningspåbud, stiller krav om rådgivning fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Uanset typen af påbud kræver de en del administration og dokumentation i forhold til Arbejdstilsynet samt løsning af det konkrete arbejdsmiljøproblem - og hvis man ikke har den nødvendige viden og erfaring, kan det blive en besværlig og tidskrævende opgave. Arbejdsmiljøloven er kompleks, og en forkert beslutning risikerer at gøre løsningen unødig dyr. Det kan derfor være en god ide at søge rådgivning, uanset om Arbejdstilsynet forlanger det eller ej.
Rådgivningspåbud
Et rådgivningspåbud er et påbud til en virksomhed eller bygherre om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at hjælpe med at løse et eller flere arbejdsmiljøproblemer.
Der findes fire typer af rådgivningspåbud:
• Rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige overtrædelser
• Rådgivningspåbud ved mange overtrædelser
• Rådgivningspåbud ved gentagne overtrædelser
(i daglig tale kaldet koncernpåbud)
• Rådgivningspåbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø
ALECTIA People har autorisation til at rådgive om alle typer af rådgivningspåbud.
Se her, hvem du kan kontakte for mere information