Arrangement

Tilmeld dig årets sommerseminar om turisme allerede i dag!

Turisme I Danmark

Invitation til sommerseminar torsdag d. 16. maj 2024

Adresse: NIRAS Green Tech Hub - Sortemosevej 19-21, 3450 Allerød

Dato: 16. maj 08.30 - 15.45

Pris: 595

Megatrends og turisme i Danmark

Turisme er et væsentligt element i Danmark på både mikro- og makroplan. Mere eller mindre kan hele landet relateres til de tre typer turisme; erhverv, natur og storby. Der er enighed om at udvikle erhvervet endnu mere med høje ambitioner om bæredygtighed.

Vores tredje sommerseminar i træk har således i 2024 fokus på megatrends og konkrete aktører. Vi er glade for at kunne præsentere et program, der både indeholder helikopterperspektiver og vinkler knyttet til konkrete aktiviteter.

Vi har igennem det sidste år oplevet stor interesse for, hvordan man øger overnatningskapaciteten, og især etablering af nye hoteller fylder meget. Derfor har vi også inviteret Danmarks største hotelkæde til at holde oplæg og arrangeret en paneldebat med fokus på, hvordan man kommer fra planer til virkelighed.

Vi glæder os også til indlæg om mobilitet, økonomi og gæster – og til at afslutte dagen med humor og skæve vinkler. På programmet har vi også 5 hurtige indlæg om bæredygtighed, biodiversitet, AI, mobilitet, digitalisering og teknologi – alt sammen koblet til turisme.

Vi håber med andre ord, at årets sommerseminar om turisme bidrager til både vidensdeling, løsninger og udvikling. Der bliver også god tid til at netværke og skabe nye forbindelser på kryds og på tværs.

NIRAS har fortsat turisme som strategisk tværfagligt fokusområde, hvor vi på tværs af geografier og fagligheder arbejder med kunderne. Håber at se dig i Allerød torsdag den 16. maj i vores Green Tech Hub, hvor vi har fede rammer til indlæg, debat, spørgsmål og netværk.

Der er masser af gratis parkeringspladser.

Download invitationen her.

Program

Kl. 08.30 – 09.15 Ankomst, registrering, netværk og morgenmad

Kl. 09.15 – 09.30 Velkomst og dagens program, Udviklingschef Michael Møller, NIRAS

Kl. 09.30 – 10.00 Turisme og mobilitet - Mere end 1 million passagerer kører med metroen hver uge, og der bygges flere end
50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden Chef for Kunder
og Drift Eva Josefine Lind Metroselskabet og Hovedstadens Letbane.

Kl. 10. 00– 10.30 Hoteller og turisme – renter, inflation, marked, udbud og efterspørgsel, chefanalytiker Mark Gibson
Realkredit Danmark

Kl. 10.30 – 10.45 Pause

Kl. 10.45 – 12.00 5 hurtige om megatrends og turisme
• Talanalyser, AI og turisme – Torben Kirk Wolf
• Bæredygtighed og turisme – Peter Noyé
• Natur, biodiversitet og turisme – Astrid Zeuthen Jeppesen
• Rejseformer, mobilitet og turisme – Julie Majlund Buschardt
• Digitalisering, teknologi og turisme – Christian Holmegaard Mossing

Kl. 12.00 – 13.00 Frokost

Kl. 13.00 – 13.30 Fremtidens gæster hos os. Hvad ser vi ind i – muligheder, udfordringer, løsninger og planer. Adm. direktør
Mette Broksø Thygesen, Tycho Brahe Planetarium

Kl. 13.30 – 14.00 Danmarks største hotelkæde. Strategi, marked og udvikling koblet til kompetencer og personale. Adm.
Direktør Finn Kræfting, Small Danish Hotels

Kl. 14.00 – 14.30 Kaffepause og netværk med kage og frugt

Kl. 14.30 – 15.00 Debat og spørgsmål
Paneldebat med udgangspunkt i ”fra plan til virkelighed”
• Martin HH Bender, Direktør, Visit Sydsjælland & Møn
• Rie Søgaard Jensen, sekretariatsleder, Danske Destinationer
• Kasper Møgelvang, CEO, ORANGE elevator
• Christian Holmegaard Mossing, forretningsdirektør, NIRAS

Kl. 15.00 – 15.30 Michael Svendsen - forfatter og musiker. Inspirerende og humoristisk foredrag om turisme , forandring sparathed, trivsel og arbejdsglæde ”Sikk’n fest” Kom med på en underholdende rejse tilbage til de gyldne charterdage i slut 80’erne og få et herligt indblik i Michael Svendsens farverige liv som både rejseleder og airguide i Spies Rejser. Kom med ind bag facaden i det udadtil glamourøse liv som rockstar i rejsebranchen guldalder. Michael fortæller om kunsten at kunne være seriøs guide om dagen, Elvis om aftenen og tjenende ånd som steward ombord på Conair – og samtidig takle ensomhed, hjemve, dødsfald, og konflikter. Levende fortællinger om forsiden og bagsiden af medaljen som guide i Danmarks største rejsebureau . Alt sammen krydret med både billeder og ting fra tiden. Foredraget er baseret på bogen ”Sikk’n fest! – Mit Eventyr som guide i chartertidens guldalder”.

Kl. 15.30 – Tak for i dag Michael Møller, NIRAS

Kl. 15.45 - Netværk med et glas og snacks

Tilmeld dig her

Vil du vide mere?

Michael Møller

Michael Møller

Udviklingschef

Allerød, Denmark

+45 2960 0618

Susanne Dyring Andersen

Susanne Dyring Andersen

Sekretær

Allerød, Denmark

+45 6011 4273

Se også: