Indsigt
Nye taktikker til miljøvurderinger - gårsdagens løsning er ikke længere aktuel
Jo større et projekt er, des større er miljøvurderingerne, hvilket betyder stigende kompleksitet i godkendelsesprocesser. Her kan du få en dybere forståelse for samspillet mellem lovgivning og tekniske krav. Afslutningsvis følger tre konkrete anbefalinger til fremtidige projekter.
8. april, 2024
Artiklen blev første gang bragt d. 22/03 på WaterTech og er skrevet i samarbejde med Flemming Elbæk, partner og advokat i advokatfirmaet Haugaard│Braad
Større projekter kræver større miljøvurderinger, og det får godkendelsesprocesser til at stige i kompleksitet. Det skyldes særligt skærpede krav i den EU-retlige miljøregulering og de medfølgende krav til de tekniske redegørelser for projekters påvirkninger på miljøet.
Kravene til viden om såvel projekter som de omgivelser, der påvirkes, er efterhånden meget omfattende. Vi giver derfor et bud på, hvad bygherrerne skal være særligt opmærksomme på før og især undervejs i projekter.
Indlægget her kan give indblik i samspillet mellem forskellige regelsæt og de tekniske krav, som samspillet udløser. Til slut kommer vi med tre anbefalinger til dit næste projekt.
Lige inden opstart
Ved opstart af en godkendelsesproces og miljøkonsekvensvurdering af et projekt skal den kompetente myndighed afgrænse indholdet, så det følger miljøvurderingsloven. Afgrænsningen skal ske under hensyntagen til bl.a. projektets særlige karakteristika, såsom placering, teknisk kapacitet og projektets forventede indvirkning på miljøet. Det er dog alene de påvirkninger, der potentielt kan være væsentlige, der skal vurderes på. Det kan aflæses i miljøvurderingsloven, hvilke faktorer der skal indgå i miljøkonsekvensrapporten.
I forbindelse med dette er det vigtigt at være opmærksom på, at det for flere emner er vurderingsregimet og begreberne i sektorlovgivningen, såsom habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, der skal anvendes, når der i en miljøvurdering af et projekt skal vurderes på biologisk mangfoldighed af EU-beskyttede arter og naturtyper.
Begge direktiver indeholder en meget streng beskyttelsesordning, hvor tærsklen for, hvilke påvirkninger der kan tillades på bl.a. Natura 2000-områder, er meget lav, jf. bl.a. EU-domstolens afgørelse C-258/11 (Sweetman I) og Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. marts 2018, j.nr. NMK-10-00904 (Onsevig).
Ved opstart og undervejs
Tilsvarende er miljøfaktoren 'vand' nævnt i miljøvurderingsloven. EU-domstolen har i C-535/18 (Land Nordrhein Westfalen) fastslået, at hvis der skal vurderes på et projekts påvirkninger af vand i forbindelse med en miljøkonsekvensrapport, er det vandrammedirektivets vurderingsregime, der skal anvendes i miljøkonsekvensrapporten.
Dette er ligeledes fastslået af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 16. november 2022, j.nr. 21/10121 (Holstebro). Det er i vandrammedirektivets beskyttelsesordning forudsat, at tærsklen for, hvornår en påvirkning kan tillades i forhold til godkendelsen af et projekt, skal være lav, jf. C-461/13 (Weser).
Ved opstart og undervejs i projektet er det derfor vigtigt at være opmærksom på behovet for undersøgelser, da det kan være afgørende for, at de nødvendige vurderinger kan gennemføres, og et projekt kan tillades.
Der bør derfor allerede ved opstart være et særligt fokus på planlægning, da det kan kræve mange måneders undersøgelser af Natura 2000-områder, bilag IV-arter og overfladevandområder for at gennemføre fyldestgørende vurderinger af påvirkninger.
Ved opstart og undervejs i projektet er det vigtigt at være opmærksom på behovet for undersøgelser, da det kan være afgørende for, at de nødvendige vurderinger kan gennemføres, og et projekt kan tillades.
Inddrag specialister
For mange danske overfladevandområder er tilstanden for flere af kvalitetselementerne ukendte. Det er derfor nødvendigt at iværksætte et større prøvetagnings- og analyseprogram for at nå frem til at vurdere projektets påvirkning af recipienten.
Da vurderingerne skal gennemføres for hvert enkelt kvalitetselement, kræver det specialiseret viden om kemi, økotoksikologi og biologi samt stor erfaring.
Herudover er undersøgelserne for de biologiske kvalitetselementer sæsonbestemt. Den rette planlægning og ikke mindst projektering af projekterne stiller derfor langt større krav til projektledelsen end tidligere og er afgørende for et smidigt godkendelsesforløb.
Juster undervejs
Praksisændringerne, som vi har set i de seneste år, gør, at det, vi populært sagt gjorde i går, ikke altid er en mulighed i dag.
Man kan sjældent gøre brug af den samme løsning to gange. Da mange naturområder og recipienter sjældent er ens, er der behov for altid at finde løsninger til det konkrete projekt med udgangspunkt i naturens og vandmiljøets sårbarhed det pågældende sted.
Man kan sjældent gøre brug af den samme løsning to gange. Da mange naturområder og recipienter sjældent er ens, er der behov for altid at finde løsninger til det konkrete projekt med udgangspunkt i naturens og vandmiljøets sårbarhed det pågældende sted.
Der vil ofte undervejs i projektforløbet være behov for justeringer af det oprindelige projekt. For at finde den helt rette løsning kræver det et tæt samspil med mange fagligheder, og også at teknik og jura spiller sammen.
Et sådant samspil skal sikre, at der opnås den bedst mulige løsning for både natur- og vandmiljø samt bygherre, som kan føre til de nødvendige tilladelser, så projektet kan realiseres.
Projektlederens opmærksomhed på naturen
Der er for alle projekter med udledning af vand kommet øget fokus på recipienten, hvad enten det er et vandløb, sø eller havet. Vurdering af påvirkningen skal ske med udgangspunkt i recipientens sårbarhed og den eksisterende tilstand.
Da de fleste vandområder ikke er i god tilstand, kræver det omfattende beregninger for at vurdere, om udledningen af de pågældende miljøfarlige forurenende stoffer og næringsstoffer forringer tilstanden. Det gælder for alle typer af projekter, også de projekter, der kan have en samfundsmæssig gevinst, såsom klimatilpasning eller nyanlæg af renseanlæg.
Projektledelsen bør derfor have skærpet opmærksomhed på forpligtelserne i vandrammedirektivet og de danske vandområdeplaner allerede fra start, men også undervejs i forløbet.
Projekter må ikke resultere i dårligere tilstand
I februar 2023 traf Miljø- og Fødevareklagenævnet en afgørelse af den meget omtalte Vega-sag. Sagen omhandlede et mindre vejprojekt med udledning af vejvand til et vandløb i ikke god tilstand, da koncentrationen af kobber overskred miljøkvalitetskravet i recipienten.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog, at der ikke kunne gives tilladelse til projektet i og med, at recipienten var i den lavest mulige tilstandsklasse, og der dermed ikke var 'plads' til mere kobber i vandløbet, da miljøkvalitetskravet for kobber allerede var overskredet.
Projekter med udledning af vand, hvad enten det er et vandløb, sø eller havet, er der stor opmærksomhed på.
§ 25-tilladelsen blev dermed ophævet og hjemvist til fornyet behandling. Klagenævnet fastslog også, at enhver mertilførsel er uforenelig med vandrammedirektivet, når miljøkvalitetskravet er overskredet.
Afgørelsen har ført til, at flere projekter er blevet stoppet, og det har siden da været sværere at opnå udledningstilladelse, da dele af Miljøstyrelsens vejledninger om udledning af miljøfarlige stoffer blev suspenderet i forlængelse af afgørelsen.
Miljøstyrelsen har netop udgivet nye vejledninger og fastslår blandt andet i forbindelse med udgivelsen, at vejledningen er på et overordnet niveau, som kan anvendes bredt og giver miljømyndigheden mulighed for at vurdere den konkrete sag.
Forvent plads til forbedringer i vejledningerne
Vejledningerne kan dog efterlade læseren med en usikkerhed om, hvad der er det rette at gøre i forbindelse med en godkendelse af et projekt, og herunder hvordan bygherrer og myndigheder helt konkret skal forholde sig til forringelsesbegrebet i vandrammedirektivet.
Derudover er der ikke umiddelbart overensstemmelse imellem vejledningsmaterialet og afgørelser truffet i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Så uanset om vejledningerne følges, er det fortsat usikkert, om en godkendelse på baggrund af de nye vejledninger vil blive stadfæstet ved en prøvelse i klagenævnet.
Idet afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet eller EU-domstolen kan ændre på praksis i løbet af kort tid, har vi disse tre anbefalinger til alle bygherrer:
- Vær opmærksom på både Miljøministeriets vejledninger samt EU-domstolens og Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis.
- Vær fremsynet og skab en god dialog med den aktuelle myndighed fra begyndelsen.
- Hav en realistisk tidsplan med mulighed for projekttilpasninger.
Vejledningerne kan dog efterlade læseren med en usikkerhed om, hvad der er det rette at gøre i forbindelse med en godkendelse af et projekt, og herunder hvordan bygherrer og myndigheder helt konkret skal forholde sig til forringelsesbegrebet i vandrammedirektivet.
Vil du vide mere?
