Personlig udvikling skaber stærke projektledere

Presentation1

I løbet af 2023 har 8 projektledere på tværs af byggerisektoren i NIRAS deltaget i et udviklingsforløb med fokus på personlige kompetencer, kommunikation og adfærd. Udviklingsforløbet har været til stor gavn for deltagernes daglige rolle som projektleder og givet dem en følelse af at gå fremtidens opgaver styrket i møde.

I løbet af 2023 har 8 projektledere på tværs af byggerisektoren i NIRAS deltaget i et udviklingsforløb med fokus på personlige kompetencer, kommunikation og adfærd: ”Vi har valgt at skræddersy et forløb til vores dygtige projektledere med fokus på, hvordan de agerer overfor kollegaer og kunder. Med forløbet har vi forsøgt at omfavne vigtige udfordringer i forhold til eksempelvis adfærd og kommunikation,” siger medarrangør Mette Petersen.

Forløbet er foregået på tværs af hele NIRAS Byggeri, hvorfor der har været deltagere fra både Aarhus, København og Aalborg. Udover forløbets primære fokus på den personlige udvikling, har ønsket også været, at forløbet skulle danne grobund for et stærkt netværk, der kunne leve videre efter forløbets afslutning.

Mod, makkerskaber og mesterlære-principper 

“Det kræver mod at skabe stærke relationer både internt og eksternt – for man skal turde sætte sig selv på spil,” siger Forretningsdirektør Lene Holst Kjærgaard og understreger, at alle projektlederne har deltaget med stor åbenhed og ærlighed.  

Udgangspunktet for forløbet var eksempelvis en personprofil, der netop krævede, at deltagerne var modige, åbne og ærlige. Ligeledes blev alle deltagerne evalueret af gode kollegaer. Disse evalueringer skulle bruges undervejs i forløbet for at kigge på styrker og svagheder – så også her skulle deltagerne turde kigge indad. 

Oplæg

”Det har været fedt at arbejde med sig selv,” siger Mathilde Neldeborg, der er projektleder på flere store industribyggerier i Østdanmark. Hun fortæller, hvordan udviklingsforløbet har fået hende til at tro mere på sig selv og givet hende modet til at træde i karakter: ”Det har været en styrke, at vi har haft stort fokus på, hvad vi hver især er gode til og skal gøre mere af. Det er virkelig blevet tydeligt for mig, at samme størrelse ikke passer alle. Vi er nemlig vidt forskellige, og de ting jeg har nemt ved kan være udfordrende for en kollega,” forklarer hun videre. 

Et stort fokus på makkerskaber og mesterlære-principper skulle understøtte deltagernes udvikling og skabe grobund for fortsatte samarbejder:

"Det har været en styrke, at vi har haft stort fokus på, hvad vi hver især er gode til og skal gøre mere af. Det er virkelig blevet tydeligt for mig, at samme størrelse ikke passer alle. Vi er nemlig vidt forskellige, og de ting jeg har nemt ved kan være udfordrende for en kollega."

Mathilde Neldeborg

”Forløbets store fokus på makkerskaber har gjort, at vi alle har besluttet at blive ved med at have god kontakt, selvom forløbet nu er afsluttet,” siger projektleder fra Aalborg, Morten Lykkegaard. Han fortæller desuden at gruppen har ønsket et lille ekstra forløb i det nye år, fordi de endnu ikke er parat til at slippe hinanden og den gode udvikling.

Msosnakker

Faglighed og feedback 

Forløbet har også budt på oplæg fra både interne og eksterne eksperter, der har undervist deltagerne i nogle udvalgte emner, som de selv har haft indflydelse på: “Undervisningen har været med til at belyse de mange forskellige aspekter, der er i rollen som projektleder,” siger Thomas Broe Iversen, der er seniorprojektleder i Aarhus. Han påpeger eksempelvis, hvordan de faglige input har gjort ham mere opmærksom på, hvor vigtig relationen til bygherre og kunde er. 

Som en del af forløbet har deltagerne også fået løbende feedback fra deres nærmeste kollegaer og hinanden, hvilket ifølge Thomas Broe Iversen har været et vigtigt element: “Det store fokus på feedback har gjort mig klogere på, hvordan andre ser mig i rollen som projektleder,” siger han.  

Mysterymakers

Sociale arrangementer skaber sammenhold 

Sideløbende med det faglige arbejde, er det blevet prioriteret at deltagerne har lært hinanden at kende gennem sociale arrangementer. Derfor har de 8 projektledere også været fælles om at slippe ud af et såkaldt Escape Room, ligesom de har nydt god mad og sunget karaoke.  

Deltagerne er helt enige om, at de sociale arrangementer har været afgørende for en fælles følelse af sammenhold:  ”Vi har lært hinanden bedre at kende ved at se hinanden udenfor de professionelle rammer. Og så har det været med til at skabe en følelse af sammenhold og understøttet den tillid, det har krævet at deltage i et udviklingsforløb, der har så meget fokus på det personlige,” siger de. 

Fælles for deltagerne er også, at de tydeligt kan mærke, hvordan udviklingsforløbet har været til stor gavn for deres daglige rolle som projektleder og givet dem en følelse af at gå fremtidens opgaver styrket i møde.  

Lene Holst Kjærgaard glæder sig over projektledernes positive tilbagemeldinger og siger afsluttende:  “Forløbet var på tegnebrættet længe - for hvordan laver man et forløb, der handler om alt det, vi laver imellem skemaerne? Vi måtte prøve os lidt frem og derfor er det herligt nu at se og høre, hvordan alle deltagerne har udviklet sig det sidste år.” 

Se de 8 projektledere her:

Slides Med Billeder Til MSO (003) (1)

Vil du vide mere?

Lene Holst Kjærgaard

Lene Holst Kjærgaard

Forretningsdirektør, Byggeri

Allerød, Denmark

+45 2128 7303

Mette Petersen

Mette Petersen

Senior Project Manager

Allerød, Denmark

+45 4810 4253

Se også: